top of page
Færøerne_Mykines_Fyrtårn_20.jpg

Eyðun Av Reyni

Eyðun av Reyni er uddannet på Det Kongelige Kunstakademi i København, hvor han studerede under professor Wilhelm Freddie. Eyðun dyrker det koloristiske landskabmaleri og farvernes rytme og friskhed er det bærende element. Det centrale tema i malerierne er bygden ved havet omgivet af majestætiske fjelde, havet og skyerne. Malerierne er komponeret med stærke farver og store penselstrøg i et formsprog, der gør motivet abstrakt. Eyðun er repræsenteret i gallerier og i private samlinger i både Danmark og på Færøerne. Den færøske natur er hovedtemaet. Naturens kræfter, urkraften – i et stadigt mere abstrakt, kubistisk og friskt moderne koloristisk billedsprog. Dramaet ligger både i billedets fortælling og i selve billedets komposition og farver. Eyðun fanger nerven i den færøske natur.

 Værker er blevet udstillet både nationalt og internationalt. 

bottom of page